Kan din hund være med til festen?

b3460

Forskellige hunde har forskellige personligheder. Der findes hunde, der nyder at være omringet af en masse mennesker i godt humør. Der findes dog flest hunde, der vil vælge at trække sig tilbage i situationer, hvor der er mange mennesker og meget larm. Det er altså ikke en selvfølge, at din hunds temperament egner sig til larm og dans. Det er en god idé at overveje om din hund skal passes næste gang, du inviterer til fest i dit hjem. Herunder får du idéer til, hvad du som hundeejer bør overveje, når du inviterer til fest.

Hvilken type fest inviterer du til?

Selvfølgelig skal du først og fremmest overveje, hvilken type fest du inviterer til. Inviterer du til dans og høj musik eller nærmere et glas vin og en hyggelig snak i sofaen? Din hund vil højst sandsynligt løbe væk fra den høje musik. Derimod vil den elske at være i selskab med dig og dine gæster i sofaen.

Drukfest

Hvilket temperament har din hund?

Som nævnt har hunde forskellige temperamenter. Hvis du ikke har oplevet din hund i nærheden af en fest før, kan det måske være svært på forhånd at vide, hvordan den vil opleve det. Du kan dog i stedet overveje, hvordan din hun plejer at reagerer på nye mennesker. Derudover er det også relevant at tænke over, hvordan din hund plejer at reagere på musik og andre høje lyde. 

Overvej om din hund er for ung til festlighederne

Nedre og øvre aldersbegrænsninger gælder for hunde som de gælder for mennesker. Hvis din hund er meget ung, vil den højst sandsynligt ikke kunne rumme, at der er for mange støjende gæster i dit hjem. Det skyldes, at det for en hvalp er vigtigt at vokse op i trygge omgivelser. Det kan virke utrygt, hvis der sker for meget i hjemmet. På https://canem.dk kan du læse mere om, hvad der adskiller den unge hund fra den gamle hund. Det kan være svært at bedømme en hunds alder og modenhed. Hvis din hund er lille, bliver den hurtigere voksen end en større hund. Du kan typisk mærke om din hund er i teenagestadiet, da den vil opføre sig mere grænsesøgende i den alder. Der kan være ulemper ved at have en grænsesøgende hund med som gæst. Hvis din hund er i teenagefasen, kan det derfor også være en god idé at få den passet.

Hundehvalp

Hvor besværligt er det at få hunden passet?

Selvom der findes hunde, der nyder at være i selskab med en masse mennesker, er den bedste løsning i de fleste tilfælde at få hunden passet. Grundene til at få kæledyret passet er ikke udelukkende for at skåne hunden, men også for din egen skyld. Du har mere overskud til at være en selskabelig vært, hvis du ikke skal bekymre dig om din hund. Derfor bør du overveje, hvor besværligt det er for dig at få den passet. Er der nogen i din omgangskreds som bor tæt på, der kan og vil tage sig af den? Hvis der er det, så aflevér din hund uanset hvordan din hunds personlighed er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *