Hold den fedeste forfest

b3460

Skal du i byen med vennerne, kan du invitere dem til forfest. Arrangerer du forfest, kan det sjove begynde meget tidligere og vare længere. Der er lidt arbejde i det for dig, men med god planlægning vil det ikke være så slemt på dagen. Og det kan gøre festen mange gange bedre, fordi I varmer op et sted, hvor I bare er jer.

Holder du en god forfest, kan det blive den bedste fest nogensinde. Det kan blive en aften, som alle vil huske meget længe. Og det vil være på grund af dig.

Farverig drink med citron

Mad – opskrift på oksecuvette

Inviter vennerne til spisetid, så du kan servere aftensmad for dem som det første. I kan lige så godt starte med noget god mad. Det vil også lægge en god bund, så ingen af jer kører kold for tidligt.

Du behøver ikke at være en mester i et køkken for at servere noget lækkert for dem. Følg denne opskrift med oksecuvette, så vil alle dine venner blive imponerede. De vil føle, at de spiser på en fin restaurant, og du vil få masser af ros.

Læs din opskrift med oksecuvette grundigt igennem først, så du har styr på alle trinene. Tilberedningen skal nemlig times godt. Så hvis du vil have retten færdig på et bestemt tidspunkt, så skal du planlægge grundigt.

Server en frisk og syrlig dessert til. Den vil ligge godt i maven oven på den lækre oksecuvette. En citron- eller limedessert vil være lækker. Og så kan du lige så godt indkøbe rigeligt med citrusfrugter, så I også har til jeres drinks.

Drikke

Drinks skal der til, hvis det skal være rigtig festligt. Server en god vin til maden, men køb også ind til drinks. Så kan I efter maden lave jeres egne, farverige og spændende drinks.

Det kan være underholdende, hvis du finder nogle opskrifter frem, som I kan prøve af i fællesskab. I kan blande lidt forskellige drinks og pynte dem fint.

Køb godt ind af alt det, som i godt kan lide at drikke. Vil du gøre en leg ud af det, kan du også forberede dig ved at finde nogle drikkelege. Lav lidt research, og find frem til to eller tre lege, som I ikke kender i forvejen. Der er en del at vælge imellem. Nogle af dem er bare sjove, og andre kan I også bruge til at lære hinanden bedre at kende.

Mand laver playliste

Musik

Der skal også masser af god musik til. Har du ikke et par gode højtalere, så lån dig til nogle. Og brug så lidt tid på at forberede en god playliste. Forberedelse er altid godt.

Du kan sørge for, at alles yndlingssang er med på playlisten, og du kan vælge musik, som I alle elsker. Kender du ikke dine venners musiksmag, så spørg dem. De kan godt bidrage til playlisten og give dig en håndfuld sangtitler.

Lav eventuelt to playlister. En med lidt rolig musik til maden og en med mere gang i til bagefter. Så kan I spise og snakke i en rolig stemning til at starte med. Når snakken så er kommet godt i gang, og maverne er fulde, så kan der komme gang i dansen.

Du er helten

Hvis du arrangerer sådan en forfest med god mad, fine drinks og sjove lege, så bliver du årets helt. Sørg for mad og drikke, og du er helten i venneflokken. Det vil blive årets fest, og det vil være din fortjeneste.

Efter din fede forfest, skal I naturligvis videre i byen. I kan tage på den sædvanlige klub eller prøve noget nyt. Efter en rigtig sjov forfest gør det nok ikke så meget. I vil more jer uanset hvad. I er nemlig allerede i et strålende humør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *