|
|
"Hvis jeg nogensinde får noget at skulle havde sagt i denne by, vil jeg sørge for, at kunsten og kulturen kommer ud til folket" Det sagde Holstebros tidligere borgmester, Kaj K Nielsen, allerede som barn.
|
Kaj K var borgmester i Holstebro i imponerende 18 år fra 1964 til 1982 i en sand guldalderperiode, og under hans administration med bla. kommunaldirektør Jens Johansen i staben, fik byen både landets populæreste kulturhus, HolstebroHallen, og en af de smukkeste golfbaner, beliggende i Råsted (Billede: Kaj K slår det første slag på den ny golfbane).
|
Han stod bag indkøbet af Giacomettis berømte skulptur "Kvinde på kærre", eller "Maren o æ woun", som står til skue på den gamle rådhusplads midt i gågaden (billedet). Dertil kom oprettelsen af en af landets bedste musikskoler, samt det evigt eksperimenterende Odin Teatret. I både 1966 og 1980 blev Holstebro desuden kåret til Årets By af JyllandsPosten!
|
Med opførelsen af vores nye café/natclub på selve kulturens centrum, Den Røde Plads, falder det ikke bare naturligt, men nærmest nødvendigt, at hylde en af byens vægtigste kulturpersoner. Det gør vi ved at kalde stedet for ”KAJ K” og samtidig åbne for et insted så nyskabende, at selv den rigtige Kaj K må spærre øjnene op.
|
Hos os er "alting" holdt i runde og bløde former, fra elipse-baren til de cirkulære sofagrupper, fra garderoben til stole og borde. I det bageste lokale er der dansegulv med fuld tryk på fredag og lørdag nat, og det voksne præg afrundes af en minimumalder på 21 år for stedets gæster.
|
|
|
|
|
|